Dansk   Engelsk     Tip en ven            

Pole Position Denmark ser frem til DM2

Klaus Hammer og resten af teamet bag Pole Position Denmark, ser frem til at komme til det jyske, hvor de den 18. og 19. maj deltager i 2. afdeling af Mekonomen Rally Championship 20XII.

Et uheldig exit i 1. afdeling af mesterskabet, hvor en knækket støddæmper satte en stopper for videre deltagelse, er Pole Position Denmark nu igen klar til med deres gule Abarth S 2000 at prøve kræfter med resten af feltet.

Klaus Hammer: Vi havde rigtig god fart i bilen til DM 1, og derfor var det ekstra ærgerligt at vi måtte udgå ved en afkørsel på prøve 5.

Det har kostet en del timer på værkstedet at få klargjort bilen og tingene har været sat lidt under pres, hvilket har betydet at vi til DM 2 stiller op med vores ”gamle” motor i stedet for den nye, der er undervejs.

Vi glæder os til at komme til Juelsminde, der sidste år var et super godt rally, med nogle gode prøver og vi er fulde af fortrøstning, og tror på at der nok skal komme fart i bilen, så vi kan forsætte de gode takter fra fredag aften ved DM 1.

Netop til DM 1, blev det til flere gode tider på de første 4 prøver og teamet sluttede af med at køre den 3. hurtigste tid af danskerne på prøve 4.

2. kører Christopher Lassen: ”Ja… Lige så stor en optur det var for os at komme ind fra prøve 4, lige så stor en nedtur var det at starte dagen efter med at køre galt 2 km inde på prøven. Men hvis vi ser bort fra de uheldige omstændigheder vi har været ramt af, så mener jeg oprigtigt at der er stille fremgang i det hele, og gerne før end senere skulle det forhåbentlig give nogle stabile top 5 placeringer. Det er teamets mål i Juelsminde.

Vi ønsker alle et godt race.

Foto:
Bilen er klar igen.
 
Links:
 
Nærmere informationer:
Pole Postion Denmark – www.pp-dk.dk
 
Teamchef Peter Ackermann – 20 288 227.
 
Pole Position Denmark
Åstræde 26
4600 Køge